Falkenborgskolen 1903 - 1978
Hvis stene kunne tale ...
En skole fylder 75 år. En begivenhed, man bør standse op ved, markere og fejre.
Hvis stene kunne tale, ville vi, ved at lægge øret til Falkenborgskolens mure, høre dem fortælle om historiens gang med krige og revolutioner, som de afspejledes i børnenes hverdag. Hvor lidt disse store og fjerne hænd-elser påvirkede livet i klassen, hvorledes de egentlig først fik perspektiv, når de blev nedfældet i sidernes tætte skrift i historiebøgerne.
I skolen er tingene i generationer gået langsomt og ret ubemærket, nu går det hurtigt og sætter tydelige præg på hverdagen.
Hvis stene kunne tale, ville de fortælle om små menneskers kamp for at klare sig i skolens system, om glæder og sorger, sejre og nederlag, tragedier og lykkelige hændelser. De ville fortælle om skolen for mange år siden, da den tjente til at skaffe nog-le en bedre uddannelse end andre, da den var med til at bevare forskellene i samfundet, da både forældre og bedsteforældre kunne nikke genken-dende til det, børn og børnebørn lærte i skolen.
De ville fortælle om de ikke så fjerne tider, da små mennesker på vej til skole højlydt - eller for sig selv -gentog de ting, læreren forventede, de ville sige, når han nævnte deres navn.
Falkenborgskolens mure, der står, som de stod i 1903, ville fortælle spændende ting om hverdagen i de aldrende klasselokaler, hvorledes den-
ne verden dybt derinde langsomt og næsten umærkeligt er fulgt med den larmende verden uden for murene. Hvorledes skolen for livet har skiftet, arbejdets og oplevelsernes skole, skolen, hvor lærdom i sig selv ikke er et mål - som tidligere - men et middel på vejen til det store mål, som poli-tikere, lærere, forældre og elever er så uenige om.
Men ét er sikkert: skolens stoute arkitektur har ikke kunnet holde tidens strømninger på afstand, langsomt er de sivet gennem vinduer, døre eller mure. Eller eleverne eller sågar lærerne har haft dem med - måske intetanende - men ind er de sluppet. I dag er skolen et sted, hvor målet er at give alle lige tilbud og muligheder, fagligt, menneskeligt og socialt.
Uanset den individuelle tolkning og mening om den skolelov, som for få år siden satte en mindre revolution i gang i den danske folkeskole, så er det ikke hensigten i den mystiske verden bag skolens mure at forsøge at
gøre alle lige kloge. Det ville være at forsøge at ændre naturens gang, dens love og orden.
Hvis stene kunne tale, ville de fortælle om alle de tårer, der er grædt af dem, der ikke kunne "fylde rummet ud", om alle de nederlag, som skolens stive struktur var med til at påføre de evnemæssigt mindrebemidlede, de slæbsomme og stræbsomme øvelser, som satte mennesker i stand til at reproducere det, som verden udenfor forventede af dem.
Nu er verdenen udenfor også forventningsfuld, fordi den ikke ret ken-der resultatet, og derfor også ængstelig, bange, på vagt. Langsomt og støt er denne forandring sket som resultat af tidens arbejde i 75 år. Men ikke overalt med samme hensynsløse ten-dens.
Nogle mener, at skolen skal være forud for samfundets udvikling og måske dermed være med til at ændre samfundet. Det kan selvsagt være en vanskelig opgave at uddanne og op-drage børn til en verden, man end ikke kender, men kun har individuelle forestillinger om. Skolen må være i venteposition, se an, vurdere, kritisere og vælge - et svært valg for børnenes skyld.
Et af de træk i Falkenborgskolens historie og hverdag, som i denne højtidelige anledning bør drages frem, er skolens evne til - roligt og sindigt at afvente udviklingen, tage den kritisk i øjesyn, ikke dømme og for-dømme for hastigt, give alle gode intentioner en chance og sætte et tempo, som alle, der har tilknytning til denne skole, kan være med i.
En tak til jer, der former skolens hverdag, fordi Ii disse bedagede bygninger kan huse den nye skoles tanker og ideer på en menneskelig og forståelig måde, så både forældre og børn trygt træder ind bag de mure, der kan huske, at børnene ikke stillede knallerten fra sig, men træskoene, ikke kaldte lærerne ved fornavn, men udtalte efternavnet højt og tydeligt, som hilste ærbødigt med huen i hånden, og ikke sagde: hej.
Til lykke med den værdige måde, hvorpå I har gennemlevet denne lange tid, til lykke med de bestræbelser, I altid udfolder for at elever og forældre skal få indtryk af en solid og sober atmosfære.
Må det lykkes for jer fremover at holde fanen lige højt, så nye tider altid vil blive budt indenfor på Falkenborgskolen med det indhold, der tjener barnets sag bedst, ikke lærdommen alene, ikke trivselen alene, ikke bare de sociale tendenser eller stromninger, men alle dele forenede i det, vi lærere forstår ved en god skole, som åbner flest mulige veje for den enkelte efter dennes forudsætninger, så ingen menneskeskæbne går tabt i fremtidens store spil. Således, at Falkenborgskolen fortsat kan høre sit navn nævnt med den respekt, der omgiver det i dag.
Til lykke med de 75 år.
Poul Egon Hansen, skoledirektør.
Falkenborgskolen 75 år i 1978
